Udredning for AuDHD

AuDHD

Det har vist sig at ADHD og Autisme jævnligt optræder samtidigt hos den samme person. Det virker ulogisk, fordi ADHD-hjernen gerne vil have nye oplevelser og eventyr, mens Autisme-delen i højere grad ønsker struktur og forudsigelighed. Begge tilstande kan have sanse-forstyrrelser, særligt i form af en øget sensivitet til eksempelvis lyde og lys.

Det er først indenfor de seneste få år, at lægevidenskaben har opdaget og accepteret at én person kan have to diagnoser. Det har at gøre med den måde som diagnosesystemet er udformet.

Hvad indgår i en udredning?

Når man udreder for meurodivergens, er livshistorie-delen den samme for begge tilstande.

Der lægges vægt på gennemgang af Mors graviditet og fødsel, forsinket udvikling med motorik og tale, adfærd i daginstitution, hobbies og evne til at få legekammerater og vedligeholde venskaber.

Skolegang og efterfølgende karriere gennemgås.

Så spørges der ind til specifikke symptomer på sansefølsomhed (Lyd, lys, tekstur, kulde/varme mv)

Social funktionsevne, konkret tænkning, udfordringer med koncentration, impulsivitet, kropslig uro, tankemylder mv.

Det er typisk at en person med ADHD fortæller for meget om sig selv (over-deler), mens en person med autisme overvejer nøje, hvad det ”rigtige” svar er, og bagefter genspiller svaret igen og igen,

Til sidst gennemføres et standard psykiatrisk interview.

Dette er for at afdække tilstedeværelse af eventuelle andre psykiske tilstande eller lidelser, der er til stede hos samme person.

Hvilke tests anvendes?

ADHD udredes efterfølgende med DIVA, som er en test, der er udviklet af det hollandske DIVA-institut og som er den anerkendte test, der anbefales til voksenudredning.

Hos ADHD-lægen udredes Autisme med anvendelsen af to forskellige tests:

RAADS, som er en test, der er omkring 20 år gammel og rettet mod normalt- til velbegavede personer med autisme.

SPQ-2, som er en nyudviklet test, der afdækker din profil på 9 forskellige områder.

ADHD-lægen er certificeret i at varetage denne udredning og give relevant og brugbar feedback ud fra din unikke profil.

Hver test findes elektronisk og du får sendt et link til testene. Der udarbejdes derefter en skriftlig feedback på 3-4 sider efter udfyldelse af hver af testene.

Et eksempel på feedback kunne være: Du holder af at være sammen med andre mennesker, men bruger ofte noget energi på at forstå deres signaler. Du kan måske opleve, at du indimellem opdager for sent, hvis andre udnytter din venlighed eller misforstår dineintentioner. Du kan være selektiv i forhold til, hvem du ønsker at være tæt på, og du kan indimellem være lidt i tvivl om, hvordan andre egentlig har det.

AuDHD bevis, Diana Kristensen, adhd.laegen.dk, udredning for audhd,

Hvis du ønsker at blive klogere på om du kunne have AuDHD, er du meget velkommen til at bestille tid til en udredning.

 

Nysgerrig på at læse mere?

Når ADHD ikke skal behandles med medicin

En stor del af at få diagnosen er at få metoder til at forstå sig selv bedre – og til at håndtere hverdagen med alle dens udfordringer. Området har mange forskellige navne: mestring, non-farmakologisk behandling, coaching, psykoedukation og psykoterapi. Hvad siger...

læs mere

Medicinsk behandling af ADHD

Der er netop udkommet en vejledning om medicinsk behandling af ADHD, udgivet af Medicinrådet. Klik her og læs om vejledningen Når man behandler ADHD med medicin, kan der vælges mellem Central-stimulerende medicin (Methylphenidat, Lisdexamfetamin og Dexamfetamin)...

læs mere

Kvinder og ADHD

Østrogen og dopamin En kvinde, der har menstruation (som ikke bruger p-piller), har en stigende mængde af østrogen, de første ca 2 uger efter menstruationen. Dette østrogen har til rolle at modne ægget. Derefter falder østrogen-niveauet brat, og ægget frigives. Da...

læs mere

Medicin-opstartsforløb

Til dig, som er udredt hos en anden behandler end mig. Sådan foregår et medicin-opstartsforløb: Der skal være en første samtale, hvor der sættes én time af, hvor vi sammen gennemgår dine symptomer, og hvad du indtil videre har afprøvet af behandling. Inden samtalen...

læs mere