En stor del af at få diagnosen er at få metoder til at forstå sig selv bedre – og til at håndtere hverdagen med alle dens udfordringer. Området har mange forskellige navne: mestring, non-farmakologisk behandling, coaching, psykoedukation og psykoterapi.
Hvad siger retningslinjerne?
Sundhedsstyrelsen udgav i oktober 2025 en National Klinisk Anbefaling, hvor de gennemgår den nuværende, samlede evidens på området. Konklusionen var temmelig kortfattet:
- Svag anbefaling for: Overvej, i tillæg til farmakologisk behandling, at tilbyde non-farmakologisk behandling, specifikt en psykologisk intervention.
- God praksis: Overvej at tilbyde non-farmakologisk behandling, specifikt en psykologisk intervention (primært kognitiv adfærdsterapi) til voksne med ADHD, der ikke er i farmakologisk behandling.
Du kan læse anbefalingen i sin helhed her: National Klinisk Anbefaling – non-farmakologisk behandling af ADHD hos voksne.
Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) har også udarbejdet retningslinjer, som endnu ikke er offentliggjort.
Hovedkonklusionerne er:
- Voksne patienter med ADHD bør tilbydes psykoterapi udviklet og manualiseret specifikt til ADHD samt indsatser baseret på kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi eller mindfulness-baseret kognitiv terapi. (A)
- Psykoedukation skal indgå tidligt og integreret i udrednings- og/eller behandlingsforløbet for ADHD. (D)
- Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende livsstilsindsatser bør inkluderes i psykoedukation til voksne patienter med ADHD og indgå som fokusområde i behandlingsforløbet. (D)
- Det er god klinisk praksis, at voksne patienter med ADHD tilbydes pårørendeinddragelse i behandlingsforløbet. (D)
Retningslinjerne kan findes her: DMPG – non-farmakologisk behandling af ADHD hos voksne.
Psykologiske behandlingsformer
Manualiseret psykoterapi vil fremover få en dominerende plads i værktøjskassen. Lige nu er det en opgave, der er placeret i kommunalt regi – og det er meget forskelligt, hvor omfattende et tilbud den enkelte kommune byder ind med.
De primære psykologiske retninger er:
Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT) er en terapiform, hvor man arbejder med sammenhængen mellem krop, følelser, adfærd og tanker. Hvis tanken f.eks. er “jeg duer ikke til noget”, belyser man først, hvad man mærker i kroppen (tyngde, udmattelse), hvad der sker med følelserne (nedtrykthed, opgivenhed) og hvad adfærden så bliver (isolation, tilbageholdenhed).
Metakognitiv terapi arbejder med triggertanker. Hvis triggertanken er “jeg duer ikke til noget”, går terapien ud på at identificere tanken og derefter arbejde med at acceptere, at en tanke er bare en tanke – og at den forsvinder igen, hvis man ikke giver den yderligere fokus (detached mindfulness).
ADHD-lægen har gennemført specialistuddannelse i begge terapiformer. Der er desuden opstartet et samarbejde med metakognitiv terapeut Linda Ballieu, hvis man ønsker et fokuseret psykoterapiforløb med udgangspunkt i egne problematikker.
Terapeutiske samtaler for voksne med ADHD
Mestringsstrategier i hverdagen
Mere jordnært findes området med mestringsstrategier, hvor man kan få gode råd og masser af inspiration til at få hverdagen til at hænge bedre sammen. ADHD-foreningen har en fremragende hjemmeside med tips og tricks til netop dette:
Det vigtigste er, at der tages udgangspunkt i den enkelte persons særlige udfordringer. Spørg endelig, hvis du ønsker emnet uddybet.