Generel udredning
En generel psykiatrisk udredning er en grundig vurdering af din mentale sundhed. Formålet er at få et klart billede af dine symptomer, din livshistorie og eventuelle belastninger, så vi kan stille en præcis diagnose og planlægge den rette behandling.
Udredningen består typisk af en samtale med en speciallæge i psykiatri og udfyldelse af spørgeskemaer. På baggrund af dette udarbejder vi en psykiatrisk journal og lægger en individuel behandlingsplan.
Åben tilgang i udredningen
Psykiater Diana Kristensen har meget lang erfaring i at udrede og behandle psykiatriske sygdomme bredt. Mange mentale tilstande deler lignende symptomer. For eksempel kan en depressiv tilstand skjule andre underliggende psykiske sygdomme.
Sådan foregår udredningen
Dit forløb starter med en grundig første samtale. Her får vi et overblik over dine symptomer og vurderer, om der er behov for en mere målrettet diagnostisk udredning.
Når vi har klarhed over, hvad du har brug for – og har stillet en endelig diagnose – udarbejder vi sammen en plan for det videre forløb.
Udredningen kan blandt andet afdække tilstande som helbredsangst, OCD, PTSD, bipolar lidelse og psykoselidelser. Hvis der opstår mistanke om en personlighedsforstyrrelse, går vi videre med et særligt diagnostisk interview (SCID-5-PF), der er udviklet specifikt til dette formål.
1 Betaling
Du betaler efter hver samtale. Enten via MobilePay i klinikken eller via bankoverførsel. Kort efter din samtale modtager du en e-mail med faktura.
Hvis du betaler med bankoverførsel, er det vigtigt at påføre fakturanummeret.
- Bankoverførsel – Lægernes Bank, reg 6771 konto 6130557
- MobilePay nummer 12487
2 Tidsbestilling
Først sender du en tidsbestilling. Når ADHD-lægen tildeler dig tiden, modtager du en bekræftelse. Er det dit første besøg, skal du vælge konsultationsformen Første samtale.